lørdag den 22. februar 2014

Boganmeldelse: "Skandinavien Rundt i Kajak" af Erik B. Jørgensen.

Så kom der endelig endnu en bog fra Eriks hånd. Har tidligere læst og anmeldt Eriks bog Danmark Rundt i Kajak. En spændende bog, som jeg læste på 2 dage.
Så det var med stor forventning at den nye bog dukkede op, og det var en lettelse at se at bogen var på 470 sider.









Jeg havde hørt, at bogen skulle være bygget op som en dagbog, hvor læseren kan følge hans rejse dag for dag.
Jeg var lidt bekymret for om det blev for trivielt og ensformigt, når det så var så mange dage han var afsted. Men der var jo ikke andet at gøre, end at gå igang, og så se hvordan det gik.
Det høre måske med til historien, at jeg fulgte Erik på hans blog, da han var afsted. Så det var et gensyn med hans ekspedition.
Beretningen starter hjemme på Fyn, med ide, forberedelse og planlægning. Men snart går turen mod det aller nordligste Norge, på grænsen til Rusland ved Jakobselv. Her starter eventyret (lidt langt væk fra Baghaven). Han lægger ud, i vel nogle af de mest udfordrende forhold på hele sin tur, med 4-6 meter dønninger, som nok kunne få mig til at synke en gang eller to.
Men han klør på, og virker til at have fornuftig styr på det, og det fremgår også at han har gjort sig en del sikkerhedsmæssige overvejelser.
Herfra går turen stødt og roligt mod vest, og senere mod syd, og langsomt mod forår og sommer. Dag efter dag går det derudaf, med spækhuggere, havørne, sæler, måger osv.
Interessant syntes jeg det er, at følge så langt en ekspedition, at årstiderne skifter fra den sidste rest vinter til forår over sommer, til efterår.
Jeg nød at følge beretningen dag efter dag, og mine tanker om at det ville være trivielt bliver gjort til skamme. Dagbogsformen gør også, at når man skal lægge bogen fra sig, så kan man liiige snuppe en dag mere inden man ligger bogen fra sig.
Lidt sjovt var det, at da beretningen var et godt stykke oppe af Sveriges østkyst begyndte jeg at køre lidt træt i monotonien, men et par sider længere fremme, begyndte Erik selv at skrive om en mathed over de daglige rutiner, og han beskriver, at de daglige gentagelser både er det bedste og det værste ved at være på tur.
Jeg finder det meget interessant, at jeg som læser kommer så meget med i de daglige rutiner og så tæt på Eriks indre stemninger, at matheden smitter af til mig som læser. Det gav stor lyst til at læste videre og snart var humøret tilbage.
Snart var Sveriges kyst også tilbagelagt og turen var kommet til Finlands kyst. Findlands kyst er den korteste af de 3 lande, og lod til at byde på en noget anderledes natur, med mere siv og granskove. Om han også lykkedes med hele den finske kyst vil jeg lade bogen afsløre...
Hvis jeg skal forholde mig lidt kritisk til bogen også, så savnede jeg flere billeder, så jeg kunne få et bedre indtryk af, hvordan landskabet ændrede karakter undervejs. Og så syntes jeg, at det var lidt ærgerligt at så meget af hans tur gik med computer og teknik. Men det var jo nok en forudsætning for, at jeg kunne følge med på hans blog da han var afsted, og det har nok også været forudsætningen for, at han kunne skrive en bog med så høj en detaljerigdom som der er.
Jeg syntes at det et en spændende og meget læseværdig bog, måske især for os kajaknørder med trangt til eventyr, men vil egentlig anbefale bogen til alle som holder af eventyr og natur.

Så god læselyst!
Og tak for endnu et spændende eventyr Erik.

P.S.: Tror også lige jeg snupper: "Oplevelser i ukendt Land" Selv om jeg mest er til vand når der flyder...

tirsdag den 4. februar 2014

Ny kajak på testtur på Vejle fjord.

Som nogen sikkert har bemærket, så har jeg sat min Sea Hunter til salg. Hvorfor det? Du har da lige skrevet så pænt om den! Ja det har jeg, og det står jeg ved. Det er en rigtig god allround kajak, som kan det hele. Især i forhold til teknik, leg og manøvre er den super fin. Svaret er vist bare, at jeg gerne vil prøve en masse forskellige kajakker, og nu har jeg bestemt mig for at prøve at have 2 noget forskellige kajakker.

Den første jeg har købt er en brugt Atlantic LV i plast. den er 485 cm lang og 55 bred. og den skulle efter sigende minde en hel del om en Romany i mål, form og sejleegenskaber, har jeg ladet mig fortælle, men jeg har dog aldrig siddet i en Romany, så jeg har det kun fra 2. hånd.


Dagens tur gik fra Daugaard strand, hvor jeg dog først lige skulle trække et par unge mennesker i en Audi fri af pløret, da de var kørt ned af en skråning for lige at kunne se ud over vandet fra bilen....
Det gik heldigvis let, så jeg kunne komme en lille tur på vandet inden det blev mørkt. Først gik det op mod en "smule" vind, kunne holde en hastighed på omkr. 6 km/t.








Sejlede ud til en af de shelterpladser jeg tidligere har skrevet om. Det er kun 2,6 km fra Daugaard strand når man går direkte. Så det kunne være fint som vinter test tur med overnatning. Vil man gerne sejle lidt længere kunne man starte inde ved tirsbæk strand










På tilbagevejen lå tempoet lidt højere, på 7+, jeg prøvede at se hvor langt jeg kunne trække den op, og endte på 11,2 km/t i en "smule" medvind. Det er da meget ok. Det blev til en fin testtur, så kan jeg komme hjem og tilpasse kockpittet lidt mere...
Skønt at det er blevet lysere i vejret, og at lyset er på vej!!!
5,4 km blev det til.