Så kom der endelig endnu en bog fra Eriks hånd. Har tidligere læst og anmeldt Eriks bog Danmark Rundt i Kajak. En spændende bog, som jeg læste på 2 dage.Så det var med stor forventning at den nye bog dukkede op, og det var en lettelse at se at bogen var på 470 sider.
Jeg havde hørt, at bogen skulle være bygget op som en dagbog, hvor læseren kan følge hans rejse dag for dag.
Jeg var lidt bekymret for om det blev for trivielt og ensformigt, når det så var så mange dage han var afsted. Men der var jo ikke andet at gøre, end at gå igang, og så se hvordan det gik.
Det høre måske med til historien, at jeg fulgte Erik på hans blog, da han var afsted. Så det var et gensyn med hans ekspedition.
Beretningen starter hjemme på Fyn, med ide, forberedelse og planlægning. Men snart går turen mod det aller nordligste Norge, på grænsen til Rusland ved Jakobselv. Her starter eventyret (lidt langt væk fra Baghaven). Han lægger ud, i vel nogle af de mest udfordrende forhold på hele sin tur, med 4-6 meter dønninger, som nok kunne få mig til at synke en gang eller to.
Men han klør på, og virker til at have fornuftig styr på det, og det fremgår også at han har gjort sig en del sikkerhedsmæssige overvejelser.
Herfra går turen stødt og roligt mod vest, og senere mod syd, og langsomt mod forår og sommer. Dag efter dag går det derudaf, med spækhuggere, havørne, sæler, måger osv.
Interessant syntes jeg det er, at følge så langt en ekspedition, at årstiderne skifter fra den sidste rest vinter til forår over sommer, til efterår.
Jeg nød at følge beretningen dag efter dag, og mine tanker om at det ville være trivielt bliver gjort til skamme. Dagbogsformen gør også, at når man skal lægge bogen fra sig, så kan man liiige snuppe en dag mere inden man ligger bogen fra sig.
Lidt sjovt var det, at da beretningen var et godt stykke oppe af Sveriges østkyst begyndte jeg at køre lidt træt i monotonien, men et par sider længere fremme, begyndte Erik selv at skrive om en mathed over de daglige rutiner, og han beskriver, at de daglige gentagelser både er det bedste og det værste ved at være på tur.
Jeg finder det meget interessant, at jeg som læser kommer så meget med i de daglige rutiner og så tæt på Eriks indre stemninger, at matheden smitter af til mig som læser. Det gav stor lyst til at læste videre og snart var humøret tilbage.
Snart var Sveriges kyst også tilbagelagt og turen var kommet til Finlands kyst. Findlands kyst er den korteste af de 3 lande, og lod til at byde på en noget anderledes natur, med mere siv og granskove. Om han også lykkedes med hele den finske kyst vil jeg lade bogen afsløre...
Hvis jeg skal forholde mig lidt kritisk til bogen også, så savnede jeg flere billeder, så jeg kunne få et bedre indtryk af, hvordan landskabet ændrede karakter undervejs. Og så syntes jeg, at det var lidt ærgerligt at så meget af hans tur gik med computer og teknik. Men det var jo nok en forudsætning for, at jeg kunne følge med på hans blog da han var afsted, og det har nok også været forudsætningen for, at han kunne skrive en bog med så høj en detaljerigdom som der er.
Jeg syntes at det et en spændende og meget læseværdig bog, måske især for os kajaknørder med trangt til eventyr, men vil egentlig anbefale bogen til alle som holder af eventyr og natur.
Så god læselyst!
Og tak for endnu et spændende eventyr Erik.
P.S.: Tror også lige jeg snupper: "Oplevelser i ukendt Land" Selv om jeg mest er til vand når der flyder...
