Fra Mols til Skagen. Dag 3.

Det var en helt stille morgen. Det var diset og sigtbarheden var ikke så god. Men da jeg havde pakket kajakken og var klar til at tage på vandet havde solen fået mere magt, og det var kun et spørgsmål om tid før det var væk. Det var havblik.
Kroppen begyndte efterhånden også at gøre opmærksom på sig selv. Begge mine tomeltotrødder, eller hvad nu sådan nogle hedder, det stykke som selve tommeltotten sider fast på, gjorde ondt da jeg havde roet et stykke tid. Venste tommeltot begyndte at sove lidt. Det gik dog over i løbet af dagen, og så mærkede jeg faktisk ikke til dem resten af turen. Skuldre, ryg og bagdel kunne også godt mærkes. Jeg får gevaldig ondt i bagdelen efter 10-15 km, men så hjælper det lige at lægge sig lidt tilbage så der kan komme lidt blod igennem muskulaturen, så kan den nogle km igen. Nå, ikke mere klynk...
Da jeg krydsede over Mariager fjord kunne jeg se, at der inde fra fjorden kom en tågebanke drivende. Det har jeg prøvet før på en morgentur, så jeg vidste at sigtbarheden godt kunne gå hen og blive dårlig. Men jeg var forbi sejlrenden, så jeg plottede kysten ind på GPS'en, og sejlede efter den. Få minutter senere var jeg helt indhyldet i tåge. Dette varede vel 15-20 min, hvorefter det forsvandt lige så hurtigt igen. Facinerende.
Næste mål var Øster Hurup, hvor jeg havde bestemt mig for at gå ind i Lystbådehavnen for at se om jeg kunne få lidt mere vand. Jeg havde medbragt 6 l vand, 2 l cacao og 1,3 l cola. Jeg drak ½l cacao hver morgen, cola efter behov. Jeg havde dog undervurderet behovet for vand, og havde nu kun 2 l tilbage, +½l i min camelbag. Jeg fandt en vandhane og fik fyldt et par 2 l dunke op.
Der var ikke noget oplagt sted til at holde pause, så jeg listede ud af havnen igen og gik i stedet i land (på revle) lige nord for havnen, og fandt min Jetboil frem, og lavede 3 blødkogte æg. Det er altså konge turmad. Rå æg kan holde sig længe uden at være på køl.

Lidt længere oppe ad kysten, ved Dokkedal var jeg lige inde og tisse af igen, for herfra, skulle jeg ret langt ud fra kysten, for at undgå det lavvandede område i Ålborg bugten. Et område som den gode Søren Walther har haft sine kampe med. Belært af hans beretning, og ved at nærstuderer Google Earth, valgte jeg at gå udenom alt baladen. Det betyder at jeg skulle 2-2,5 km ud fra kysten. Det lyder mere alvorligt end det er, for pagajen kunne stadig skrabe mod bunden...

 Men denne dag var senariet helt fortryllende. Det var havblik. Klar blå himmel, og stille. Jeg kunne sidde og følge med i hvad der foregik på havbunden, og i vandet. Jeg har hørt, at Elefanter har et sted de går hen når de kan mærke at de skal dø. Så har de et sted hvor alle elefanter lægger sig til at dø. Sådan har brandmændene det med Ålborg bugt. Jeg kunne det meste af tiden se en håndfuld brandmænd ligge mere eller mindre døde i vandet.
Smukt var det (ja måske lige fra alle brandmandsligene), og fremad det gik.
Vel ovre limfjorden, hvor jeg havde gruet lidt for strøm og trafik, men ikke noget problem. Der var lidt mere bølger i sejlrenden, som kun er ca. 100 m. så det var hurtigt overstået.

Vel ovre, var det efterhånden igen tid til at få noget i skrutten. Jeg fandt et godt sted at gå i land, hvor jeg havde spottet en bænk med udsigt. Her blev det en gang varm mad og kaffe. Jeg er ikke specielt vild med frysetørret mad, men det giver vældig meget energi, og jeg gider ikke stå og kokkererer når jeg er afsted på tur. Kaffen smagte til gengæld helt fantastisk. Solen kunne stadig kaste lidt varme af sig, så jeg listede overkroppen ud af tørdragten for lige at dampe lidt af. Herligt.
Næste mål var Asaa, hvor der ligger en lystbådehavn på en lille ø ude i vandet.
Hvis der var tilpas mennesketomt havde jeg det i tankerne som et muligt sted at tilbringe næste nat.
Da jeg kom frem var der dog fortsat en del aktivitet, og det var fortsat havblik og som solen gik ned, så stod fuldmånen op på den skyfrie himmel, så jeg besluttede mig for lige at nappe 5 km mere selv om jeg egentlig have tænkt at jeg ville tage den lidt med ro idag, for at spar på kræfterne. Men lige 5 km mere. Men da jeg syntes at det var ved at være tid, var kysten til min store fortrydelse, blevet til lavvandet rørskov, æv bæv, videre forbi Voerså. Stadigvæk eng og siv og lavvande. Så 5 km blev til 14 km. og dagens etape endte med at blive på 69,1 km. Jeg slog lejr på en tange hvor kysten slår en kraftigt knæk, for igen at gå mod nord. Der er nu ca. 10 km til Sæby, og 65 km til Skagen.

Dagens etape: 69,1 km
Denne tur ialt: 158,9 km
Den Jyske Østkyst ialt: 489 km

Du kan læse om næste etape her