mandag den 8. juli 2013

En lille tur med overnatning

Sommeren er på sit højeste, allerede passeret Sankthans, og jeg har ikke været afsted på tur med overnatning siden februar. Dette skyldes at jeg har brugt min "kajakkonto" på kurser i foråret. Men efter en skøn sommerdag i haven med kylling og popcorn over bål sammen med familien, listede jeg afsted da de mindste var puttet.
Jeg kørte til Juelsminde, og lagde ud fra en lille P-plads ved Sandbjerg Vig, og fulgte kysten mod nord. kl. var lidt over 22 da jeg var på vandet. Solen var gået ned, men oplyste stadig den skyfrie himmel mod vest.














 

Planen var at ro ud forbi As hoved, for herefter at ro et stykke tilbage, så jeg havde en lille time retur søndag morgen, så jeg kunne være hjemme i ordentlig tid. På vejen ud, kunne jeg i skumringen udse mig et godt sted at overnatte.




Da jeg runder As hoved står der på kysten en enkelt lystfisker og hoster. Jeg er åbenbart ikke den eneste der er villig til at ofre nattesøvnen for lidt naturoplevelser. Da jeg havde rundet As hoved, og havde været et lille stykke inde i As vig, vendte jeg om, at roede tilbage til stedet jeg havde udset for natten. Nu var det så mørkt som det kan blive om sommeren, dvs. ikke mere mørkt end at man sagtens kan orienterer sig. Jeg fik sat hængekøjen op, og tarpen sat ½ op, så den gav læ for den svage vind, og sådan at den kunne trækkes over hvis der skulle blive brug for det. Kl. 0:30 kunne jeg gå til ro.
Da jeg vågnede 7:30 var solen allerede langt oppe på himlen. 
Morgenmaden, blev indtaget liggende. 

















Snart var jeg dog klar til at komme op og komme videre. Kl. 8 var jeg igen på vandet, og efter en lille time var jeg tilbage ved bilen. Her blev jeg mødt på stranden af en venlig kajakroer der, fra sin autocamper på P-pladsen havde set mig tage afsted i aftes, og komme tilbage her til morgen. Det blev til en snak om små kajakker og lange ben, ak ja, er ikke den eneste med det problem. Tak for hjælpen med at bære kajakken tilbage til bilen.

Samlet distance: 15,4
Vind: 2-4 ms - læ/vindstille
bølger: 0-10 cm. 

torsdag den 4. juli 2013

Teknik Weekend med Simon Osborne

Som sædvanligt var jeg for sent ude med at tilmelde mig, da http://www.havkajakoplevelser.dk/ arrangerede en "Teknik weekend" med Simon Osborne. Men heldigvis for mig, så var der kommet et afbud, så jeg fik alligevel mulighed for at komme med. Simon Osborne er en levende, spændende og meget kompetent kajakinstruktør der dels var super behagelig at være sammen med, og en dygtig instruktør.  Kurset fandt sted i Lejre ved "det gule kajakhus", ude i det fri. 


Vi ankom fredag sidst på eftermiddagen, og der blev etableret lejr. 
Christian fra havkajakoplevelser stod for forplejningen hele weekenden, jeg kunne bl.a. nævne: hjemmebagt kage, hjemmebagt rugbrød, grillet oksefilet med champignon risotto etc. Virkelig imponerende og helt i top forplejning. 


Så Selv om Simon, hver gang vi skulle ro tilbage til lejren for at spise, gav os nogle ret udfordrende opgaver, som f.eks. at vi ikke måtte sidde i cockpittet når vi roede tilbage, eller kun at ro i den ene side, så var alle meget ivrige efter at komme tilbage. 

En opgave der jo kan løses på meget forskellig vis.


Weekendens program var havkajak teknik. Dvs. styretag, støttetag, kantning 2-3- og nå ja 3+ (udgangsposition for et rul), sideforflytning, sammensatte tag, vending, rul, individuel instruktion.

Der blev også tid til et eksklusivt foredrag lørdag aften, omhandlende Simons eskspeditioner: England rundt, Irland rundt, Syd korea rundt, hans ekspedition til Madagascar, og ikke mindst hans kryds over atlanterhavet 3000 mil i en robåd sammen med 3 andre. 

Simon Osborne i Grønt. 
Weekendens distance ca. 15 km, men sjældent mere end 100 m ad gangen i samme retning. Var jeg øm mandag morgen. Ja det tror jeg da nok jeg var....

Tak til Christian, for et super veltilrettelagt arrangement.