fredag den 29. juni 2012

Juelsminde til Kalø Vig i Kajak - The movie

Har lavet en lille film om min seneste tur.

Jeg kunne ikke finde ud af at sætte lyd til.
Billedkvaliteten er pænt dårlig.
Den er måske liidt langtrukket.

man skal jo starte et sted... God fornøjelse!




onsdag den 27. juni 2012

Peak Oyl Elite Long liggeunderlag - review

Jeg fik i vinters et nyt liggeunderlag. Peak Oyl Elite - Long fra Hyalite ( dengang hed det Pasific outdoors)


Jeg havde forskellige overvejelser omkring valg af ligge underlag.
For det første, ville jeg have et underlag der ikke fyldte for meget. Det sidste jeg havde var mildest talt ikke særlig kompakt sammenpakket.

Valget faldt derfor også på et underlag der er 51 cm bredt. Dette var jeg egentlig helt sikker på var det rigtige valg for mig, 51 cm det er da rigeligt. Men jeg er nu vågnet op ved siden af underlaget et par gange og har tænkt at 60 cm vist havde været bedre. Men jeg er nu ved at have vænnet mig til det. Underlaget er forsynet med en kanal i begge sider, som dels er højere end resten af madrassen, og derfor skulle virke som sengehest så man ikke så let falder af (virker ikke særlig overbevisende) og dels skulle tjene det formål at de hurtigt fordeler luften i underlaget, så den hurtigere tager luft til sig og er lettere at tømme for luft igen.

Underlaget er 3,8 cm tykt. vel en standard tykkelse. Igen var det en afvejning mellem komfort og pakke volumen. Jeg har haft en tendens til at købe for stort, så denne gang var det pakkevolumen der fik lov at bestemme. Jeg er hverken hardcore vandrer eller jægersoldat, så jeg er vandt til at ligge med en topmadras der er dobbelt så tykt som dette underlag, og derfor ikke særlig hårfør.
Men er den så tyk nok eller hvad? Jeg tror at øvelse gør mester. Jeg er kun en gang vågnet og har haft ondt i ryggen, og det tror jeg ganske enkelt skydes at jeg havde pustet den for hårdt op. Jeg er kommet frem til, at jeg opnår den bedste komfort hvis den er pustet op, så jeg lige præcist ikke rører jorden med rumpen når jeg ligger ned. Så er den egentlig meget godt.
I forhold til skumkernen skriver forhandleren:

Skumkernen er stadig skåret i en kombination af den vaffelformede Matrix™ Die Cut -konstruktion, som Hyalite selv har udviklet, og tværgående luftkanaler i den øverste del af underlaget. Peak Oyl Elite er på den øverste del desuden forsynet med paneler af Zero-Loft™ Aerogel®, der er et nanoteknologisk materiale, som, grundet sin lave varmeledningsevne, sikrer 10-15% bedre isolering i forhold til traditionelle skumtyper. 

 Jeg har valgt Long modellen.
som det fremgår så har den en god længde til mig. på papiret er den 198 cm. 

Pakkevolumen er meget overbevisende.
Den kan dels pakkes, hvor luft kanalerne foldes ind, og den foldes på midten før den rulles, så har den en pakkevolumen på 22x16 cm, og kan med lethed pakkes ned i den rummelige pakpose der medfølger. 
Når jeg har den med i kajakken fortrækker jeg at folde luftkanalerne ind og så rulle den sammen, så fylder den 40x12cm, og passer lige ude i fronten af kajakken. Den medfølgede spændestrop er konstrueret så smart at den kan spændes om underlaget og holde det sammen når den pakkes på begge måder. 
 Jeg er lige ved at tro at den også kan være i en Greenland touring kajak :-)

Konklusion: 

Jeg syntes at det er et rigtig godt underlag. den virker gennemtænkt og i høj kvalitet. Som jeg har været inde på, så skal man selvfølgelig overveje komfort og størrelse i forhold til pakkevolumen. 
Jeg kan varmt anbefale dette produkt. 
Jeg har købt den hos Friluftslageret.


tirsdag den 26. juni 2012

Grej gennemgang - en våd bagdel

Efter min sidste tur, er der et par ting jeg skulle have gennemgået.

Lapning af Latex sok

Problemet er en våd bagdel. Dette tiltrods for at jeg både bruger tørdragt og neopren sprayskirt. For mig at se skulle problemet ikke være der, hvis bare en af tingene levede op til det forventede.
Først tørdragten. En LOMO Renegade tørdragt købt i november 2010. Jeg har længe haft et kritisk øje til den. Dragtens stof kan ikke holdet vandet ude over tid. Især bagdelen tager lige så stille vand ind, dels hvis der står vand i sædet, og hvis jeg er i vandet længe ved redningsøvelser kan jeg mærke at vandet lige så stille siver ind. Dette har jeg forsøgt at afhjælpe ved at smøre indersiden af dragens bagdel ind i Aqasure lim. Det har afhjulpet det lidt,men jeg tror ikke at det område jeg har tætnet er stort nok.
Jeg forsøgte at teste dragten ved at vende vrangen ud. Det er som jeg tidligere har konstateret at dragtens bagdel ganske langsom bliver fugtig på indersiden ved længere tid under vandtryk. IKKE godt nok.
Men, jeg fandt ved denne lejlighed også ud af at der var hul i den ene Latex strømpe. Så den skulle lige lappes.
Jeg spurgte havkajakroerne til råds her
Jeg endte med at lappe hullet med en stump latex og noget aquasure lim.

























Men som det fremgår af linket er der også andre måder at gøre det på.

Utæt sprayskirt

Men med et kvalitets sprayskirt: Snapdragon Ocean trek, burde vandet vel sådan set slet ikke havne i mit sæde. Så hvorfor gør det det? Jeg havde egentlig tænkt at det måtte komme ind langs kanten. Men hvordan havner vandet så oppe i mit sæde??? og hvorfor var problemet der også i roligt vand.
Min arbejdshypotese var at vandet måtte komme ind inde ved min krop, via neoprenen eller i syningen mellem skørt og tunnel. Men hvordan undersøger man lige det.
Jeg hævede bagenden af kajakken så cookpit kanten var plant, og snørede tunellen sammen... ja det er lidt svært at forklare, se opstillingen her
 Så hældte jeg vad på skirtet så syningen er dækket af vand. Lod den stå og småsimrer en times tid...
Og ganske rigtig, skirtet var plaskvådt på indersiden, og der stod vand i bunden af kajakken. ca. 2 dl. Det må jeg kunne gøre noget ved... I første omgang prøver jeg lige at tage en snak med forhandleren.

Bøvl er der ved det....
Men nu meget hyggeligt at gå og eksperimenterer og pusle lidt med grejet.

søndag den 24. juni 2012

Et døgn på den jydske øskyst - Juelsminde til Kalø Vig

Det  var på tide at komme videre om ad østkysten, ellers kommer jeg jo aldrig til Skagen... Egentlig havde jeg tænkt, at turen skulle være sammen med min store datter i børnekajak ned ad Skjern å, men det vovede jeg ikke med op til 10 ms og udsigt til regn. Så planen blev ændre til egotur. Selv om jeg sidst standsede ved Trelde Næs starter jeg denne gang i Juelsminde, da jeg har sejlet kysten fra Trelde næs til As Hoved indtil flere gange, da jeg ofte sejler i Vejle fjord.
Lagde fra Juelsminde ca. 14:20, fra en rigtig fin strand, som ligger her 

 Vejret var fint, 6-8 ms. syd, så jeg gik lige på. direkte ud til As hoveds vel 4-6 m høje skrænt.

Det blæster ikke så meget som jeg havde forventet, så vandet var ganske roligt, så jeg krydsede As Vig, over til Pøt Strandby, et kryds på ca. 5 km.
op mod Hundshage kom jeg forbi et området hvor der var et stort område hvor der var udlagt store sorte plast rør i rækker. Jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad det var. Nogle bud?

Ved Hundshoved skulle jeg lige holde tilbage for Endelave færgen og et fragtskib, før jeg krydsede over til Hjarnø. Her holdte jeg første pause efter godt 15 km.
Fra Hjarnø havde jeg valget mellem at krydse over til Alrø, et krydst på knap 2 km, eller gå direkte mod Gylling næs, et kryds på ca. 5 km. Vinden blæste direkte mod Gylling næs, og der var kun små bløde bølger bagfra, så valget var let, jeg tog det lange kryds.
Det er bare ligeud, så det er til at finde ud af

Det gik jo rigtig godt, jeg havde allerede sparet mange km, ved at tage en mere direkte vej end jeg havde planlagt.
Jeg begyndte at tænk på aftensmad, og fik det ide at jeg ville spise på den øde ø ude på Søby rev. Jeg har læst om Øen på kajakbloggen, hvor Helge var på far-søn tur til øen. Men hvad Helge ikke skrev, eller jeg ikke kan huske var, at det er et fugle reservat, og at adgang er forbut fra 1. april til 15 juli.
Jeg skulle helt ind til stranden for at kunne læse skiltet hvor der stod at der er adgang forbudt 50 m ud fra øen. Ups... Bakke bakke bakke.



Herfra skulle jeg videre mod hov, og tænkte at den korteste vej var inden om øen. Det var det ikke... der gik totalt vadehav i den, og jeg måtte ud og trække kajakken 100 m, og padle med de yderste 15 cm af pagajen  et langt stykke (så er der altså ikke meget fremdrift i en grønlandsk pagaj på 78mm). Jeg kom dog igennem, og droppede tanken om at komme til at spise før Hov da det lavvandede område strakte sig langt op mod Hov. Da jeg nærmede mig hov, sejlede Samsøfærgen ud af havnen, og jeg mindedes sidste år, hvor jeg trak kajakken ombord på færgen på min kajakvogn, for at sejle Samsø rundt (en tur der varmt kan anbefales). Lidt efter kom Tunøfærgen ind, og så skulle der vist være fri bane. Vandet var noget uroligt her rundt om havnen, og det ikke lige kunne komme i land, skærpede koncentrationen.
Vel rundt gik jeg i land for at lave aftensmad. En gang kylling i karry fra Real turmat. 30 min så var jeg på vandet igen.



Lige nord for Hov kom jeg forbi en rigtig smart badebro med 2 elevatorer. En rigtig godt ide at man også kan få en badetur selv om man er handicappet.
Herfra gik turen ganske roligt nord på langs kysten medens solen langsom gik ned. 

Havde på forhånd udset mig en lejrplads her: 56,03,149 - 10,16,047 . Jeg nåede frem omkr 23:30. Havde egentlig lyst til at fortsætte lidt endnu, vinden havde lagt sig og vandet var næsten fladt, og det blev vist aldrig sådan rigtig mørkt. Men hvis jeg skulle finde en lejrplads hvor jeg kunne være lidt i fred, så skulle jeg ikke længere ind mod Århus, og på den anden side af byen, er der tæt bebygget område helt op til skærbækværket. Ærlig talt var min krop også pænt brugt. V. håndled havde givet lidt bøvl de sidste 10 km. Dagens etape 50,3 km. 

























Vækkeuret ringede kl. 5:30, men var pludselig overbevist om at jeg sagtens kunne nå til Kalø Slotsruin til kl. 14 selv om jeg lige tog en ½ time mere. Som sagt så gjort. Op kl. 6. spise, pakke sammen. (der er das 100 m fra pladsen på P-pladsen). på vandet lidt over 7.

Læg lige mærke til de her billeder:

























Rigtig mange steder langs kysten, er der rigtig mange fine træer, der skriger på en hængekøje. Jeg, er lidt af omveje, blevet opmærksom på at der findes sådan nogle hængekøjer til friluftsbrug, med myggenet. Med en tarp over, må det kunne udgøre et fantastisk supplement til teltet. Jeg har en bivibag, men tanken om at vågne op med en ½ skovsnegl i mundvigen tiltaler mig ikke... Det må jeg arbejde lidt videre med.

Det gik støt og roligt op mod Århus. Jeg havde været lidt betænkeligt ved at komme rundt om havneområdet, men det gik nu meget fint. Bølgerne kom syd fra, så jeg begyndt at krydse ud i god tid, for ikke at komme til at sejle for tæt på havnemolen, med refleksbølger og bølger ind fra siden.
næsten rundt om havnen kom jeg til færge indsejlingen, hvor jeg lige tog en lille pause for at lade hurtigfærgen komme forbi.
 Så ikke lige nogen grund til at sejle omkap med den i indsejlingen.
Turen rundt om havnen var på omkr. 7 km. efterhånden et stort område.
Fra Risskov og op langs kysten havde jeg regnet med medvind da der var meldt SV vind, men det virkede mere som SØ, så jeg fik vinden og bølgerne lige ind fra siden. Men det var pænt lavvandet langt ud, og et rigtigt godt sted at træne lidt bølger. Så kun en enkelt anden kajak, han nåede dog kun halvt ud til mig før han kæntrede, men han kom godt ud og gik bare ind med kajakken og prøvede igen.

Er man til store gamle, og nye huse, så er dette også stedet at sejle

























Ved Kaløvig lystbådehavn var en gruppe unge på vandet i joller (ved ikke så meget om dem, men vist lidt større end optimistjoller. En enkelt af jollerne lå med bunden i vejret, med sejleren stående fortvivlet ovenpå, men en af trænerne lå lige ved siden af i en motorbåd og prøvede at forklare ham hvordan han skulle få den på ret køl igen.
Nå jeg skulle videre, havde jo en aftale kl. 2. Men jeg kunne nu se, at jeg ikke nåede helt over til Kalø slotsruin, men pyt, jeg aftalte med min kone at hun kunne samle mig op tæt ved Ugelbølle strand helt oppe i toppen af Kalø vig.
Her gik jeg i land, på den første egentlig surfbølge på turen (som var ret tæt på at vippe mig på hovedet), men det gik.
Jeg fik hurtigt kajakken på vognen, og trillede op på parkeringspladsen, så jeg kunne ses fra vejen. Lige da jeg kom ind på P-pladsen fra den ene siden, kom fruen kørende ind fra den anden side. Perfekt timing. Godt jeg tog en ½ time mere i morges...

Dagens etape. 35,4 km.
Turens samlet 85,7 km.
vind. 3-10 ms.
Bølger. 0-50 til sidst enkelt -75 cm.
2 længere kryds 5+ og flere kortere.

Hvad lærer jeg om mig selv på mine turer.

Der er en ting der er gået op for mig på de sidste par "lang"ture, og det er: Når tingene er enkle, bliver pointerne tydeligere.
Mit mantra på turen fra grænsen til Trelde næs var: "Jeg må tage som det kommer". Det blev tydeligt, at selv om jeg kan planlægge og kigge kort, google earth, DMI og sejladsudsigten, så kan jeg ikke vide hvordan vandet er når jeg kommer rundt om næste pynt. Så det er ikke til megen nytte at jeg sidder og bruger alt mit krudt på at håndterer en eventuel situation når jeg kommer til et kryds, jeg må tage det som det kommer. Det blev meget tydeligt på den tur. Måske kan jeg også blive bedre til det i mit "civile" liv.

En pointe som trådte tydelig frem for mig på denne tur var, at jeg har en tendens til at ville nå så langt som overhovedet muligt. Hvorfor er det vigtigt for mig? hvorfor ikke tage den med ro, tage flere bileder, sejle ind og se på de små ting, bruge mere tid på at lave mad, og være i lejr.
En af svarene er, at jeg syntes at det er fedt at udfordrer mig selv, hvor langt kan jeg nå... Men jeg tror også der ligger en udfordring for mig i at blive bedre til at være der hvor jeg er, og opleve det, i stedet for hele tiden at skynde mig videre.
Ikke mere lomme filosofi for den 25 øre...

Sikkerhed på "lang"tur.

Jeg er blevet opmærksom på, at der er en anden sikkerhedsmæssig udfordring ved at sejle tur fra a-b, som jeg ikke møder når jeg tager en tilfældig tur på Vejle fjord.
Udfordringen består i, at der kommer forhindringer på vejen som i en given situation er en udfordring som jeg normalt ikke ville tage op. Det kan f.eks. være at krydse en fjord, eller passerer en havn, under forhold der er lige til den gode side. Så længe det går op langs kysten, og man ligger i læ eller bare kan skylle i land, hvis man kæntre er det ikke noget problem. Men vælger man f.eks. at krydse Vejle fjord i lidt for hård vind, så er der altså langt til land hvis det går galt.
Er det anderledes end i andre situationer kan man spørge. Nej det er det såmænd ikke, men det som kan være en udfordring er, at det har anderledes negative konsekvenser for den videre tur hvis man lader være. Man kan være nødt til at stoppe turen, eller ligge og glo det samme sted indtil det bliver stille vejr. Dette kan bevirke at  man (læs jeg) bliver udfordret på mine grænser, og kan blive fristet til at gøre noget jeg ikke bude have gjort.
Jeg vil gerne prøve at flyve med helikopter, men IKKE med SOK. Så hellere tage hjem en dag for tidligt, eller blive i lejr. Men jeg tror det er en ting det kan være godt at være bevidst om, når man tager på tur.

Du kan følge den næste etape af turen langs den jyske østkyst her