onsdag den 28. november 2012

Novembertur: Rundt om Mors - Dag 2

Har du endnu ikke læst 1. del af turen rundt om Mors, kan du med fordel starte her
Vækkeuret ringede kl. 6, det tog dog lidt inden jeg sådan rigtig kom i omdrejninger. Tændte for min gas Trangia, og ville koge noget vand til termoflasken. Selv om flasken kun var lidt under ½ tom, kunne jeg ikke få fut nok under den til at jeg kunne få gryden ordentlig i kog. Bras. Gad vide om det er fordi det er koldt, og jeg bruger de lange ukrudsbrænder flasker??? Ellers begyder jeg at forstå hvorfor Erik B. Jørgensen skriver at han hader gas.
Nå, nok om det. Jeg fik noget yoghurt i skrudten, pakket sammen, Jeg kan simpelt hen ikke forstå hvorfor jeg altid slæber alt det skrammel med, for meget tøj, for meget mad, for meget vand og en del "Just in case.." ting. Noget af det skyldes denne gang at det var ret koldt, og jeg ville helst ikke komme til at fryse for meget.
Jeg fik det hele pakket i kajakken igen. Men da jeg pakkede teltet ned, opdagede jeg, at en af stængerne er ved at knække, surt.

Vejret er fint, og i det område her er vinden ikke så kraftig. Der er en del lerskrænter i dette område.




Th.: En landmand syntes åbenbart bare lige at den gamle stald kunne køres ud over kanten, her generer den vis ikke nogen... Shame on you...




Så nåede jeg frem til endnu en bro, denne gang Vilsund broen, her blev den lette modvind igen til lidt mere modvind. Her skiftede jeg igen pagaj, indtil nu havde jeg roet med Werner little dipper, en rigtig fin pagaj, med et rigtig godt bid i vandet trods det lille blad. Nu jeg skulle ud i modvind igen, og da jeg begyndte at lege med tanken om at nå hele vejen rundt idag, skiftede jeg til min grønlandspagaj igen. Mums. Fra Vilsund og ned til Nees sund var der en "pæn" modvind, vel 5-6 ms og i perioder bølger op til ½ m lige imod mig. lidt irriterende når DMI havde lovet 2-3 ms. Ikke mere flæberi videre....



Det var nu meget godt jeg kørte til Vejle efter de solbriller. Solen hænger meget lavt på himlen på denne årstid.













Men går alt for tidligt ned.













Ved Nees sund bliver Kayaliten igen tændt, og pandelampen kommer frem, dækstasken får en extra cola og 4 plader chokolade og en ½ l cacaomælk. Jeg havde nu sejlet 35 km idag, og så vidt jeg kunne måle på kortet var der ca. 30 km endnu, den korteste vej over til bilen.
Vinden var aftaget noget, og der var ikke så stort et stræk vinden kunne bygge op her, så vandet var stille, så jeg stak direkte til sydspidsen af Agerø og herfra direkte mod Hestør Odde, utrolig fredfyldt og stille. Da jeg kom tæt forbi Munkholm Odde kunne jeg dog skimte noget inde tæt ved kysten, var det en skydepram?? pludselig lød der et ordentligt plask, og det viste sig at det var 2-3 sæler der lå på en sten. Så bliver man nu lige lidt forskrækket. Jeg sejlede efter landkending, da det var helt skyfrit og næsten fuldmåne. dog brugte jeg kortet i min GPS til at orientere mig mellem de forskellige øer og halvøer. Jeg arbejde mig stille og roligt fremad. Da jeg havde rundet Hestør Odde blæste det igen op, da der her er et langt stykke åbent vand helt nede fra Venø bugt, men det gjorde ikke så meget, da jeg sejlede kystnært, og der var pålandsvind. Da jeg nærmede mig sønderby havn, og kunne se lamperne på havnen, fik jeg en lidt underlig oplevelse, for selv om jeg sejlede op imod havnen, var lysene pludselig væk igen. Det gik lige lidt inden jeg fattede at det var en tyk fed tåge der kom masende med igennem Salling sund. Blev sådan lige lidt urolig og ærgerlig, nu var jeg nået så langt, omkring 8 km op til bilen. Jeg gik tættere på land, og lod mig opsluge af tågen. Da jeg lige havde vænnet mig til tågen, valgte jeg at sejle videre. Jeg valgte også, at lægge så tæt på land som muligt, så kunne jeg stadig se kysten tydelig. Der var godt nok ind imellem nogle ret store sten, men naiv som jeg var tænkte jeg: "Hvor stor er sandsynligheden lige for at sejle ind i en af dem?" SKRUNK........ og jeg sad fast oppe på en stor sten.... hm... lidt længere ud, stadig god kontakt til kysten og forsigtigt videre. Stille og roligt gik det videre op mod mål. Efter Sillerslev Øre havde jeg et par gange den store oplevelse at sejle gennem et område men Morild, fantastisk syn, der går 2 lysende striber ud fra forenden af kajakken, og det vand pagajen virvler op bliver helt lysende. Jeg lagde også mærke til at brændingen inde ved land var helt selvlysende. Det er vist noget med nogle alger. Det lykkedes mig ikke at få et billede af det, men har funder nogle på Google her.

Endelig, efter en dagsetappe på 65 km, og 104,6 km ialt kunne jeg gå i land igen lørdag kl. 22:17, efter 33 timer og 12 minutter. Gad vide, om der ikke kunne lade sig gøre at tage Mors rundt i et hug... ikke idag.  







Ingen kommentarer:

Send en kommentar