Havkajakbloggen: Weekendtur, med min ældste datter, på Gudenåen.

Vejret så ud til at blive helt fantastisk, og min ældste datter havde en kajaktur med overnatning til gode, så vi greb muligeden.
Vi blev sat af på Tørring Teltplads lørdag kl 12. Vejret var helt i top 25+ svag til let vind.

Tørring Teltplads er "tæt" på Gudenåens udspring, og det første sted man må sejle fra. Jeg har tidligere skrevet om netop denne tur, og om de regler der gælder for sejlads på denne del af Gudenåen. Dette kan læses her.

Den første del af åen, er den smal og den snoer sig rigtig meget, så der er rig mulighed for at øve kantning og styretag. Camilla´s kajak er kort og meget manøvredygtig, så der var perioder hvor jeg skulle hænge i for at følge med hende. De første 10 km. sejlede hun ved egen kraft, kunsten er at give sig god til, og vælge et sted med god medstrøm, og noget at kigge på.

Men, træerne vokser ikke ind i himlen, og armene er ikke vandt til at sidde og bakse sådan time efter time. Så bugsering skal der til. hvis man vil et stykke vej, må man også være indstillet på at bugserer.

Jeg har 2 systemer
dels en Cowtail og dels et bugseringstov.

Fordelen ved at bruge Cowtailen er, at det er let at sidde og tale sammen, afstanden er næsten som var det en kano vi sejlede i. Endvidere giver det mere frihed for pasageren til at lægge pagajen fra sig og bruge tiden på andre ting.

Der er for tiden meget grøde i åen, og det kan være hårdt for de korte arme at komme igennem.

Her blev det helt galt, vi skulle nærmest grave os det første stykke ind i denne sø.

Men de fleste steder var det nu bare skøn natur, og godt selskab.

Vi valgte at sejle 21 km, lidt langt, men det gik, og det var umagen værd, det betød at vi kunne undgå at ligge på en teltplads med en større gruppe, allerede kl. 15 ret opstemt, mænd. I stedet sejlede vi ind ved Gudenå Camping ved Bredstenbro.
Vi var fremme omkr. kl 17:30, og der var tid til leg, mad, is, og aftenhygge.

Dagen derpå vågnede vi kl. 8. vækket af varmen i teltet, kom på og pakkede roligt sammen. Vi var på vandet lidt over kl. 10. ( En time senere end jeg havde tænkt... måske tænker jeg for meget :-). Vi havde til klokken 15:00, og jeg ville gerne nå til Klostermølle.

Men jeg har også lært, at det ikke fungerer særlig godt, at have børn med på tur, hvis man hele tiden skal skynde sig (og så kommer det i øvrigt også til at ligne hverdagen lidt for meget...), for så bliver legen og de sjove påhit og de mange pauser alt for hurtigt til at blive et irritationsmoment. Ved Vestbirk Vandkraftværk havde vi 12½ km til klostermølle og 3 timer tilbage. Vi kunne enten skynde os videre, og nå det hele, eller tage den med ro, gå rundt og se kraftværket, og nyde resten af turen, og så stå af ved Vorvadsbro. Vi valgte det sidste og det var så afgjort den rigtige beslutning. Vi hyggede os, tog billeder og nød det gode vejr og turen.